orangeri tilbygning
Nyheder

Forlæng din udendørssæson med en elegant orangeritilbygning til dit hus

Den danske sommer er lunefuld, og sæsonen for udeliv i haven er ofte alt for kort. Blandt andet derfor er interessen for de klassiske, franske orangerier steget i Danmark gennem de seneste år. Så hvis du også overvejer at forlænge din udendørssæson, får du her fordelene ved at investere i en orangeri tilbygning.

Dyrk fællesskabet og pluk friske frugter

Orangeriet har gennem århundreder dannet vinterhi for citrustræer og andre eksotiske planter. Men nu kan det klassiske byggeri også danne rammen om din kommende forårsmiddag eller de kølige sensommeraftener. Med et orangeri som tilbygning til dit hus får du nemlig den perfekte kombination af en eksotisk køkkenhave og en hyggelig, udendørs atmosfære til dine særlige stunder. De smukke vinduer i orangeriet skaber et lyst miljø, som du kan personliggøre og indrette præcis, som du drømmer om. Måske med en sofa med plads til at slænge sig med et glas kølig hvidvin og en bog? Eller et spisebordsarrangement med plads til nærværende stunder med familien? I vores orangerier er der plads til det hele.

Spirende drømme?

Drømmer du om at plukke dine egne appelsiner? Eller høste dine egne tomater og plukke friske krydderurter? Så lad drømmen gro. Udover et ekstra rum til sociale sammenkomster og hyggelige stunder, kan en orangeri tilbygning også give dig muligheden for at dyrke en lang række eksotiske frugter og grøntsager. Det kræver hverken stor forhåndsviden eller supergrønne fingre, men blot modet til at lære det og gå i gang.

I et orangeri kan du ikke blot dyrke tomat og agurk, som du måske kender det fra de klassiske drivhuse. Du kan faktisk også dyrke lækre, søde sommerfrugter. Måske endda din yndlingsfrugt?

Her er en liste over lækre frugter, som du kan nyde direkte fra dit orangeri:

  • Nektariner
  • Vindruer
  • Kiwier
  • Appelsiner
  • Lime
  • Citroner
  • Ferskner

Det klassiske orangeri er let opvarmet om vinteren, så temperaturen ikke bliver lavere end 5 grader. På den måde kan du være sikker på, at dine yndlingsplanter står trygt og godt i den kolde tid og atter er klar på at vokse og spire, når forårssolen igen melder sig.   

Vælg dit orangeri som tilbygning

Et orangeri kan både være en selvstændig bygning i baghaven, som kan bruges som en kombination af drivhus og udestue. Men du kan også sagtens bygge dit nye orangeri som en tilbygning til dit hus. Dette er især en fordel, hvis du har begrænset plads på din grund. Derudover kan det måske gøre det lettere at bruge orangeriet i de koldere måneder. Med en orangeri tilbygning behøver du nemlig ikke at hoppe i sokker, sandaler og skitøj for at komme ud og plukke dine yndlingskrydderurter.

Der er altså mange fordele ved at vælge en orangeri tilbygning til dit hus. Så det er blot at komme i gang med at finde lige de vinduer, som passer til jeres stil og smag. På den måde kan I nemt få jeres perfekte orangeri med plads til alle jeres spirende drømme om både familietid og frugtplukning.  

Kommentarer lukket til Forlæng din udendørssæson med en elegant orangeritilbygning til dit hus