sengeramme
Nyheder

Skan en skøn og praktisk stemning i dit soveværelse

Når vi går en runde i vores hjem og skal udpege et af de vigtigste rum, så vil valget i mange tilfælde falde på soveværelset. Her er der nemlig tale om et sted, hvor der hver nat bruges flere timer på at få ladet krop og sind op til igen at blive så energifyldt, at vi er klar til med stor motivation at gribe hverdagen.

Derfor er det også vigtigt, at vores soveværelse er praktisk, men det skal også emme af en god stemning, og det kan du opnå på flere forskellige måder.

Derfor bør du investere i en søn sengeramme

For det første bør du tage et kig på det miljø, der er omkring din seng.

Sengen er nemlig det primære møbel i dit soveværelse, og derfor skal den selvfølgelig komme til sin ret. Det er for eksempel noget, du kan opnå med en skøn sengeramme.

Med en sengeramme er det nemlig muligt for dig at skabe et praktisk islæt, idet den gør det behageligt, hvis du sidder meget op i din seng. Det kan for eksempel være for at læse i en bog eller se TV. Men den binder også et rum smukt sammen og fylder noget blødhed til rummet, som netop er den rolige fornemmelse, der er behov for, når man skal sove.

sengeramme

Hvornår har du sidst skiftet din seng?

Dernæst skal du tænke på selve sengen.

Søvnen er særdeles vigtig for os, og får vi ikke tilstrækkeligt med timer hver nat, kan det have konsekvenser. Vi kan blive uoplagte og sure, men det kan også give deciderede gener og smerter i kroppen. Det er især noget, der sker, hvis vores seng har for mange år på bagen, hvorfor den ikke længere giver den støtte til kroppen, som vi har behov for.

Derved kommer vi til at ligge i akavede stillinger hver nat – og det er ikke sundt.

Lad være med at fylde rummet helt op

Sørg også for at hele rummet er hyggeligt og roligt.

Mange fylder deres soveværelset op med diverse store møbler og nips, og det er alt sammen genstande, der kan være med til at forstyrre den rolige fornemmelse, der i stedet bør herske. Derfor bør du holde dig til nogle få velvalgte ting i dit soveværelse.

Det kan for eksempel være en enkelt plante, en enkelt lysestage eller den bog, som du vælger at have liggende fremme på dit natbord.

Vær omhyggelig med valget af farver og nuancer

Sidst men ikke mindst bør du have fokus på farverne i dit soveværelse.

For mange og for skarpe farver kan skabe et kaotisk udtryk, som det kan være svært at finde til ro i, og derfor er der flere, der har større succes med de dybe, dæmpede og ikke mindst neutrale nuancer. Flere eksperimenterer også med en enkelt væg i en mørkere farve, som også kan skabe en hyggelig og hule-lignende stemning i rummet.

Kommentarer lukket til Skan en skøn og praktisk stemning i dit soveværelse