Nyheder

Tag på praktik i udlandet som sygeplejerskestuderende

Som sygeplejerskestuderende skal du igennem flere praktikophold. Under opholdene har du mulighed for at lære af uddannede sygeplejersker, ligesom du har mulighed for selv at afprøve dine kompetencer.

Hvis du gerne vil gøre ét eller flere af dine praktikophold til en særlig oplevelse, kan du vælge at tage i praktik i udlandet. Her har du mulighed for at tilegne dig flere kompetencer på både det personlige og faglige plan. Det vil uden tvivl være en oplevelse, som du aldrig glemmer. 

Mere om praktik i udlandet

Når du tager i praktik i udlandet, vil du blive udstationeret på et partnerhospital. Oftest vil partnerhospitalet befinde sig i et uland. Under opholdet vil du have en mentor. Din mentor er en betroet sygeplejerske, der arbejder på partnerhospitalet.

Sammen med en anden studerende vil du følge sygeplejersken i hans eller hendes daglige arbejde. Det betyder med andre ord, at du vil møde patienterne, det øvrige personale og observere behandlingsprocedurerne. For en engageret sygeplejerskestuderende er det en virkelig særlig oplevelse.

Mulighed for at anskue sundhedsvæsnet fra et andet perspektiv

Når du tager på praktik i udlandet, vil du i sagens natur opleve et helt andet sundhedsvæsen. Det kan være en virkelig lærerig og berigende oplevelse. Herhjemme vil du altid opleve det danske system og den danske tilgang. Alt fra din uddannelsesinstitution til dine praktikophold er opbygget omkring den danske model.

Derfor kan det også være svært at se både fordele og ulemper klart. Det kan et praktikophold i udlandet hjælpe dig med. Som altid, når du rejser ud, vil du komme hjem med et andet perspektiv. Det bør du virkelig ikke snyde dig selv for.

Opbyg dine færdigheder i et udenlandsk miljø

Selvom du afholder din praktik i udlandet, skal du naturligvis stadig opbygge dine færdigheder. Derfor vil din mentor også tildele dig opgaver, der passer til dit uddannelsestrin. Det kan eksempelvis være, at du skal pleje et sår eller tage blodprøver. Det kan også sagtens være noget helt tredje. Det vurderer din mentor.

Teoretisk undervisning, der understøtter praktikken

Når du bliver en del af et sundhedsvæsen, der adskiller sig radikalt fra det danske, vil du uden tvivl støde på praksisser, som du undrer dig over. Din mentor kan naturligvis besvare dine spørgsmål, men derudover vil du også modtage teoretisk undervisning hver eftermiddag. 

Her har du også mulighed for selv at spørge ind til de praksisser, som du er stødt på. Det er nemlig hospitalets personale, der underviser dig. Det giver dig også mulighed for at opnå en større forståelse for det pågældende hospitals praksisser. 

Mere praktisk information

Når du tager på praktikophold i udlandet, kan du være afsted i alt fra 4 til 12 uger. Typisk vil du være i praktik fra kl. 7.30 til kl. 12.00. Når praktikken er slut, vil du have en pause, inden undervisningen begynder om eftermiddagen. Hvis du gerne vil have mere tid i praktikken, kan tiden oftest forlænges, så du er på hospitalet til kl. 15.00.

Kommentarer lukket til Tag på praktik i udlandet som sygeplejerskestuderende